lørdag den 21. februar 2015

Hækling - Amigurumi

Jeg har kunnet hækle siden jeg var omkring 12 år, men har de seneste mange år ikke hæklet noget særligt.

I løbet af 2014 syntes jeg, at jeg kunne se i ugebladene og på blogs, at hækling rigtig var kommet tilbage, og jeg blev også fristet til at tage nål og tråd op igen, men ikke de gamle opskrifter ;)

Det som havde fanget min opmærksomhed - måske også i forbindelse med at jeg er blevet mormor :)  - var at, ikke som da jeg var ung pige, at hækling blev brugt til at fremstille duge og lidt tøj, nu bliver der lavet flere sjove ting i en teknik som kaldes Amigurumi :)

- og så kom nysgerrigheden op i mig igen - det skulle da afprøves :)


- jeg startede som bogen anbefalede med garn svarende til pinde 3 - 3,5 og hæklenål nr. 2


- kroppen :)


- nogle små dele :)


- denne hval hæklet med Regia 75 % uld og 25 % polyamid hæklenål 2


- nærbillede af maskerne


- og her har jeg skiftet til færøsk garn fra Snældan, tre-trådet og nål nr. 3 og hæklet en delfin 


- nærbillede af maskerne, og det kan jeg meget bedre lide, så den garnkvalitet fortsætter jeg med :)

- jeg skal også sige, at jeg fik afprøvet mine Clover hæklenåle og det er er verden til forskel fra dengang - da gjorde det rigtig ondt i fingeren p.g.a. hæklenålen efter nogle timers hækling, mens jeg nu kan hækle i timevis/dagevis ;)  :)

- og så en lidt sjov bemærkning - jeg havde været på kursus i billedsyning nogle dage, og havde monteret hvalerne om aftenen. 

Da jeg så kom hjem og tog dem op af tasken og viste dem til mit barnebarn sagde han "mere" - han ønskede at der var flere i tasken  :)

 - så jeg fortsætter med hæklnålen :)



onsdag den 18. februar 2015

Trifli - en rigtig skøn en :)

En ting jeg godt kan lide er, at afprøve nye ting i madlavning :)

Forleden dag, da jeg skulle have strikkeklub, lavede jeg denne dessert efter opskrift af Mette Blomsterberg ;)



- forberedelse til hjemmebagte makroner :)


- starten :)


- det begynder at ligne :)


- bund af hjemmebagte makroner, hindbærkompot og vaniljekrem :)))))


- og opskriften finder i her dog udelod jeg cognac´en  

- og så lige en advarsel - den er så god, at den er vanedannende :(

mandag den 16. februar 2015

Snestorm

I løbet af januar måned og også nu i februar, har vi haft et par orkaner forbi vores øer, men heldigvis er vi så vant til det, at vi holder blot på "hat og briller", og finder ud af at hygge os indendørs :)

Her får i lige nogle stemningsbilleder ;)


- måske man kan blive inspireret til et eller andet mønster af sneen ;)




Færgen Smyril som sejler mellem Suðuroy og Streymoy kunne ikke komme i havnen p.g.a. vinden, og den så ud som et spøgelsesskib mellem himmel og hav som næsten gik i et :(


- og midt i det hele kom solen frem :)


- de hvide partier på søen er havvand som vinden hvirvler op i på færøsk "glaður", noget lignende som små tornadoer.