søndag den 21. februar 2016

Julerester - af cykelslanger :)

Julerester kan være så meget, her drejer det sig om cykelslanger ;)

I mit krearum har der ligget nogle hjerter, som bare ikke blev færdige til jul :(  



- bla.a. fordi jeg ikke var helt tilfreds med design og havde sy-tekniske problemer :(


- og at gemme dem væk til næste jul er ingen løsning ;)


- men stædig som jeg er, så tog jeg fat igen forleden aften :)


- og jeg synes de blev ganske gode.

Der mangler dog nogle detaljer, men først skal jeg lige bestemme mig til, hvad de skal bruges til :)

- har i yderligere ideer ude i Blogland ?







fredag den 12. februar 2016

Mormor og amigurumi :)

At blive mormor :)

- er det skønneste i verden, og så oven i købet til to drenge med 20 måneders mellemrum :)

Da min datter strikker meget selv, så syntes jeg det var ret meningsløst også at strikke, da drengene ikke kunne nå at bruge alle trøjerne, og valget faldt så på hækling, og at få hæklet nogle søde figurer/dyr.

Starten var disse søde får





- fra bogen Hæklede dyr af Maja Hansen :)  dog vil jeg bemærke om bøgerne, at jeg synes ikke de er for begyndere i hækling.


- så fulgte nogle hvaler, enda en af eget design :)



- og da jeg syntes jeg manglede nogle fif til montering og lign. ledte jeg efter flere bøger,  og i min søgen fandt jeg en rigtig god bog - Amigurumi skrevet af Annie Obaachan, men dog syntes jeg man kunne se, den var udgivet tilbage i 2008.

Nu er mormor så meget med på de forskellige ting og sager, at hun også er på Instagram som majkenhammer - det er jo bare udenpå man bliver ældre ikke ;) 

- og på Instagram fandt jeg nogle rigtig søde hæklede dyr og pludselig en dag annoncerede brugeren, at hun havde udgivet en bog med sine opskrifter "Hekling til småfolk" af Vibeke Fantoft Magnesen. Bogen er skrevet på norsk, og hun har navngivet dyrene og skrevet en lille fortælling til hver opskrift, så den er meget hyggelig også.

Det sjove her er, at dattersønnen som nu er over 2 år elsker bogen, så når han kommer på besøg går han nogle gange selv ind på mit sy/hobby rum og finder bogen frem, og så skal mormor læse historierne højt om dyrene.

Hækleriet greb om sig - - - - 



-  og til sidst blev der mange flere dyr :)