Sneak Peak Strikkefestival

Nu nærmer Strikkefestivalen/Bindifestivalur sig, så aftnerne går med forberedelser :)

Jeg glæder mig rigtig meget at møde så mange kvinder, hvor vi alle har strikkeglæden tilfælles, og uden tvivl også håndværk som helhed :)

Jeg skal igen i år undervise i tunesisk hækling, og her får i kig på noget af det som der bliver undervist i :)

Første work-shop er for begyndere, og starter vi med disse teknikker,

Næste work-shop er med forskellige farver, og er mønstrene inspireret af de traditionelle færøske strikkemønstre i bogen "Føroysk bindingarmynstur"

Tanker om håndværk

Til Strikkefestivalen i Fuglafjørður er jeg en af underviserne, og i forbindelse hermed blev jeg også bedt om at skrive lidt om mig selv/strik/håndværk.

Skriveriet blev lidt for langt til deres folder og de ville have det på dansk, så jeg må i sving igen ;)

- men de syntes det var så godt skrevet, at flere skulle have mulighed for at læse det.

Jeg har nu oversat og redigeret, og venter på tilbagemelding på mit indlæg, og imens jeg venter på tilbagemelding, har i hvert fald mine færøske læsere mulighed for at læse den færøske version :)

Bindifestivalur aftur í Fuglafirði, J

- og eg skal í hesum sambandi seta nøkur orð á blað J

Tankarnir reika íkring, nógv er at tríva í, so hvar skal byrjast.

Eri ein kvinna – kanska í bestu árum ?  kona, mamma, omma og ein av træðrunum gjøgnum lívið higartil hevur verið hugurin og alskurin til handverk: So er millum annað áhugin fyri listahandverki/list komin aftrat.

Eg minnist, at eg lærdi at binda sum lítil genta, og eg plagdi at sita og blaða i mammusa ”Hendes Verden” og hyggja eftir hondarbeiði. Seinni kom norska blaðið ”Familien” aftrat. Hetta var mín vegleiðing og íblástur sum barn og tannáringur, og so ikki at gloyma kvøldskúlan við sínum tilboðum.

Havi altíð verið forvitin, og tíbetur lat mamma meg rokast og gera royndir, sum eg vildi. Har var eingin uppíblanding ella mørk. Ikki var nógv til keyps í bygdini, eg vaks upp í, so tilfar og útgerð bleiv umbiði sum ”postordre”. Oftani ”gloymdi” eg at kunnað mammu um ordrarnir, so onkuntíð kundi tað blíva í so nógv sum kom við postinum.

Tað eg minnist bundu báðar ommurnar, men í yngri árum høvdu báðar brodera og hekla ”útstýr”. Mær dámdi so væl at fara í skápini hjá teimum og hyggja eftir/kanna dúkar og seingjartoy , og so hekla og brodera prøvar eftir tí har var at finna. Uppskriftir vórðu ikki tá, kunnleikin bleiv givin úr hond í hond,. Tó vil eg siga í hesum sambandi siga, at tá skuldi handverki gerast á ein ávísan hátt, annars var tað ikki gott nokk. Fyrimunurin við hesum fyri mítt viðkomandi bleiv, at dygdin kom í hásæti, men samstundis blivu eisini forðingar, tí víkjast kundi ikki frá grundreglunum í handarbeiði tá.

Haldi at ein avleiðing av hesum uppvøkstrinum bleiv eitt stórt forvitni til handverk, sum síðani hevur mynda mítt handarbeiðslív. Serliga tá eg síggi og lesi um okkurt annarleiðis, so kemur kenslan og forvitni fram at eg MÁ royna hetta.

Tá eg byrjaði at nýta teldu, lat ein heilur heimur seg upp. Har lærdi eg at aldargamla handverki kundi nýtast á heilt aðrar hættir, við øðrum tilfari og at ALT var loyvt.

Eitt íborið treiskni hevur eisini verið gott at havt við á leiðini, tí dygdarhandverk kemur ikki av sær sjálvum. Tað skulu ofta nógvar royndir til, áðrenn eg eri nøgd  við úrslitið. Eisini at duga at lata viðmerkingarnar fara ”afturvið borðinum” so sum:”Hvat hevur tú nú funnið uppá” og ”hatta kann man ikki”.

Í hesum sambandi havi eg kent eitt ávíst einsemi, og eg havi saknað fólk at hava hugarok saman við Men hetta kemst nokk eisini av, at fá kunnu liva av handverki, men mugu hava lønandi arbeiði eisini. Tískil er ikki so nógv tíð til at savnast við øðrum handverkarum. Tað er eisini so, at eingin kann duga alt, og tá er gott at kunna hittast/samskifta við aðrar handverkarar, so vit kunnu læra av royndunum hjá hvørjum øðrum, og ikki noyðast at ”uppfinna djúpa tallerkin” umaftur ;)

Eitt sum er so sera hugaligt og stuttligt er, at mítt næsta ættarlið er byrja handverk. Hetta ættarlið , sum so at siga er uppvaksið við teldukunnleika, og hevur givið mær kunnleika til nútímans tøknina, sum ger heimin minni og vitanina størri.  Eisini er so sera stuttligt at kunna vera saman um henda áhugan, og er ommubarni eisini byrja at forvitnast, hvat tað er sum omma ger við súkkluslangum, saksi og seymimaskinu – tá er at minnast til at lata tey hyggja, kanska royna seg og ikki kveistra burtur. Tað haldi eg bleiv gjørt í stóran mun tá eg var barn og tannáringur – vit skuldu ikki blanda okkum uppí, tey vaksnu skuldu hava frið við sínum.

Í samband við sjálvan Bindifestivalin komi eg at hugsa um, hvussu stóran týdning bindingin hevur havt í Føroyum. Har hugsi eg serliga um allar bindiklubbarnir kring landi, har meir ella minni verður bundi ;)  Fáur haldi eg hevur givið sær far um, hvussu sosialt hetta tiltak er. Har verða mong sera ymisk evni havd á lofti, og tá á hevur staðið hjá mongum, tað verði bæði í gleði og sorg, so hevur bindiklubburin verið ein stórur partur av baklandinum.

Haldi tað er so gott, at ein heilur Bindifestivalur nú er sprottin úr hesum aldargamla  handverki. Nakrir dagar har bindingin verður sett í hásæti, og ein kann taka sær eina løtu ella nakrir dagar burturúr gerandisdegnum og hugsavna seg um handverk, saman við øðrum sum hava sama áhuga.

Binding er eisini eitt handverk sum øll kunnu verða við í - ung sum gomul.  Eitt handverk sum lagar seg eftir førleikanum hjá bindaranum, tí binding er ikki bara rætt og rangt, men so nógv annað. Nú komi eg aftur inn á, at alt er vorðið loyvt – ella, at man kann loyva sær alt. Her eru vit von við, at bundi bleiv, tá tørvur var á pløggum, og at man bant til nyttu. Í dag binda vit av áhuga og ikki av neyð, og bundið verður ikki bara uppá kroppin, men eisini uppá veggin J

- og annars so langt sum hugflogið røkkur.

Strik - kan være så meget forskelligt :)

Strik - og så går tankerne i gang ved det ord :)

Da jeg lærte at strikke som lille pige, så strikkede man tøj til at klæde til at tage på kroppen - trøjer, sokker, huer, handsker, tørklæder og lignende.

Da havde man også helt strenge regler for, hvordan man strikkede og monterede, dog med forskellige variationer.

F. eks. strikkede mine to bedstemødre ikke trøjer ens - min mormor strikkede bullen på trøjen nedefra og op, og ligeledes med ærmerne, så blev der klippet huller til ærmerne/ærmegab, som så blev ærmerne monteret på bullen.

Min farmor derimod strikkede bullen nedefra og op, men derefter klippede hun ærmegabene op, tog masker op langs kanten, og strikkede derefter ærmerne oppefra og nedefter.

Så allerede som lille pige iagttog jeg kvinderne, når de strikkede, og kunne allerede da se, at en opgave kunne løses på flere måder.

Dette medførte en stor nysgerrighed omkring strik og andet håndværk.

Nu efter mange år, og mange strikkede trøjer, sjaler og sokker, flere kurser i strik, så bruger jeg strik til andre ting også :) 

 - nogle som mine bedstemødre ville sige om: "Det kan man da ikke", men heldigvis i dag er det OK at eksperimentere :)

Nogle billeder til inspiration :)

- detalje :)

- her er der først malet en bagrund på lærred, som det strikkede er monteret  oven på :)

- detalje :)

- her er først strikket det store stykke og monteret på ramme. Variationerne i farve er strikket ind med sytråd, og bagefter er de runde søanemone lignende ting strikket for sig selv og syet på :)

- på et tidspunkt havde jeg grundfarven på pindene, sammen med 7 stk. sytrådsruller ;)

Julerester - af cykelslanger :)

Julerester kan være så meget, her drejer det sig om cykelslanger ;)

I mit krearum har der ligget nogle hjerter, som bare ikke blev færdige til jul :(  

- bla.a. fordi jeg ikke var helt tilfreds med design og havde sy-tekniske problemer :(

- og at gemme dem væk til næste jul er ingen løsning ;)

- men stædig som jeg er, så tog jeg fat igen forleden aften :)

- og jeg synes de blev ganske gode.

Der mangler dog nogle detaljer, men først skal jeg lige bestemme mig til, hvad de skal bruges til :)

- har i yderligere ideer ude i Blogland ?

Mormor og amigurumi :)

At blive mormor :)

- er det skønneste i verden, og så oven i købet til to drenge med 20 måneders mellemrum :)

Da min datter strikker meget selv, så syntes jeg det var ret meningsløst også at strikke, da drengene ikke kunne nå at bruge alle trøjerne, og valget faldt så på hækling, og at få hæklet nogle søde figurer/dyr.

Starten var disse søde får

- fra bogen Hæklede dyr af Maja Hansen :)  dog vil jeg bemærke om bøgerne, at jeg synes ikke de er for begyndere i hækling.

- så fulgte nogle hvaler, enda en af eget design :)

- og da jeg syntes jeg manglede nogle fif til montering og lign. ledte jeg efter flere bøger,  og i min søgen fandt jeg en rigtig god bog - Amigurumi skrevet af Annie Obaachan, men dog syntes jeg man kunne se, den var udgivet tilbage i 2008.

Nu er mormor så meget med på de forskellige ting og sager, at hun også er på Instagram som majkenhammer - det er jo bare udenpå man bliver ældre ikke ;) 

- og på Instagram fandt jeg nogle rigtig søde hæklede dyr og pludselig en dag annoncerede brugeren, at hun havde udgivet en bog med sine opskrifter "Hekling til småfolk" af Vibeke Fantoft Magnesen. Bogen er skrevet på norsk, og hun har navngivet dyrene og skrevet en lille fortælling til hver opskrift, så den er meget hyggelig også.

Det sjove her er, at dattersønnen som nu er over 2 år elsker bogen, så når han kommer på besøg går han nogle gange selv ind på mit sy/hobby rum og finder bogen frem, og så skal mormor læse historierne højt om dyrene.

Hækleriet greb om sig - - - - 

-  og til sidst blev der mange flere dyr :)

Det var engang ............

- en sommerferie blogpause, som kom til at vare helt hen på vinteren :(

- men her får i så et indlæg :)

I foråret 2015 var jeg arbejdsløs en tid og kom med i et projekt hos arbejdsformidlingen her, og i det forløb endte jeg med at undervise i syning i en uges tid, for en gruppe damer :)

Det blev til syning af nogle shoppere, punge og puder :) og i forløbet indgik stoftryk også.

- her får i nogle billeder af min prototype :)

- der klippes stof, udvælges farver og stempler :)

- jeg valgte helt bevidst at lave shopperens sider helt forskellige, da gruppen jeg skulle undervise var meget forskellige damer.

- klar til fixering i bageoven - hurtigere end med strygejern ;)

- og da der var blevet trykket på livet løs, så var der stof nok til en pung, hvor størrelse og facon blev inspireret af længden af lynlåsen :)

- praktisk til nøgler, pomade o.lign.

- og da det man oftest skal bruge/småtingene ender nederst i tasken, blev der syet en strop i hanken, som så igen kunne kobles til pungen :)