Jeg har været ret flittig og kreativ med hænderne, nu efter alle jule-arrangementerne. Jeg havde set Hadlas tasker og punge på hendes blog www.hadlas.blogspot.com , og jeg var også så heldig, at få en af hendes tasker i fødselsdagsgave, og blev så glad for materialet, at jeg ville sy noget selv. Første trin var at få fat i cykelslanger, og det var ikke så let, men til sidst lykkedes det, så blev de klippet op og vasket, og det foreløbige resultat ses ovenover. Jeg ønsker mig en taske mere, men min symaskine virker ikke så glad for at sy i slangerne, så jeg må prøve mig frem lidt mere. Jeg har syet en del patchwork for nogle år siden, så jeg havde en del flotte stoffer liggende, så det var ren nostalgi at tage stofferne frem igen, og bruge dem som foer i pungene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar