søndag den 16. januar 2011

Undervisning af børn


Jeg har før fortalt på bloggen om, at jeg underviser børn i brodering. Nu op under jul var tre piger færdige med at brodere puder, og da jeg havde monteret dem klar til at indsætte pude, syntes jeg de var så søde, at I skulle se dem på min blog. Jeg tegner motiverne op med prikker, hvorefter børnene syr en knude (Colonial knot) i hver prik, og så sys der med kontursting omridset til midten af blomsten og kattens tryne og ører. Børnene bestemmer farverne selv, men dem som syr katte vælger som oftest at sy den sort, men tryne og ører ønsker de anderledes, så bemærk hvordan disse er syet. I midten af blomsten er der syet perler, i samme farver som blomsten og hvide perlemorsperler, så det er lige noget for piger - perler og glimmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar