fredag den 1. april 2011

Skibsbyggeri



Altså - det er ikke mig der bygger skibe og det tror jeg ikke, jeg nogen sinde kaster mig ud i, selv om jeg elsker at prøve noget nyt - det er de to vigtigste mænd i mit liv , der bygger skibe. Min far er kommet til hovedstaden for at få ny knæ på hospitalet her, og i den forbindelse har han medbragt sin hobby og indrettet sig med sit "skibsværft" i den ene ende af mit spisebord. Nu i formiddag skulle han have dækket på hangarskibet U.S.S. Saratoga fæstnet med lim til skroget, og sat i spænd mens limen størknede, men da han ikke havde alt sit værktøj med, fandt han er ret kreativ løsning som jeg syntes jeg måtte have et billede af :) Han har lavet flere modelskibe. bl.a. skoleskibet Danmark, som han som ung sejlede ude i den store verden med. Det er dog ikke alt han kan lave i forbindelse med skoleskibet, så jeg har fået en bestilling på sejl til skibet - 19 stk små sejl - det er den hidtil mærkeligste kreative opgave jeg har fået :) og håber jeg får det lavet i nærmeste fremtid ;) og håber til hans tilfredshed, da jeg ikke har nogen erfaring med sådan noget :)


Min husbond er for tiden i Tyrket, i færd med at bygge skibe som skal sejle på de store have, og i går blev den første af to søsat, og i morgen begynder slæbebåde at slæbe det helt til Norge, hvor det skal bygges færdigt. Min husbond fortsætter så i Tyrkiet med yderligere en båd, og fortsætter så med en i Norge til den er helt færdig - dog kommer han heldigvis med jævne mellemrum hjem til Færøerne nogle uger. Her er skibet lige kommet i søen og er omgivet af slæbebåde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar