Pilgrimsrejse :)

Ja - I læser ikke forkert, jeg har været på pilgrimsrejse, men altså her på øerne - ikke i Spanien ;) -  nærmere på Sandoy i to dage, med præsten Kristine Hestbæk og arrangør Randi Meitil, og 18 andre deltagere.

I dagene op til rejsen tjekkede jeg vejrudsigten og den lovede/truede med en del regn, så jeg sad der med blandede følelser, men så kom jeg til at tænke på ordene i bibelen som siger:

Den som altid kigger efter vinden, kommer ikke til at så, og den som altid kigger efter skyerne, kommer aldrig til at høste - vise ord som blev afprøvet på en rejse med en del tåge, regn, men skam også med solstrejf :)

Det var en rigtig anderledes og god week-end, hvor man slukkede sin mobil og ligesom trådte ud af hverdagen, og ind i en anden verden uden tid og sted.

Vi tog afsted fra Gamla rætt (på Streymoy) med færgen lørdag morgen 8.45 til Skopun (på Sandoy) og mødtes i kirken i Skopun og fik Pilgrimmens 7 nøgler:

Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fælleskab og spiritualitet

- og skulle tænke over dem og udvælge os 1 nøgle, for måske at ændre den eller tage andre til den første undervejs i rejsen.

Fra kirken i Skopun vandrede vi hele dagen, med pauser med andagter fra Kristine og fortællinger fra Randi, og sluttede den første dag i Skálavík kl. 19.00, hvor vi overnattede i Depilin i Skálavík.

Klar at tage afsted med oppakning til to dage :) da vi skal bære alting selv, er alt minimeret ;)  - vi blev bedt om at klæde os på "som et løg" lag på lag, således at man kunne tage tøjet af og på, alt efter temperaturen - dækkende udtryk for praktisk påklædning :)

Billeder det må man have - her af altertavlen i Skopun kirke :)

Vi får praktiske instruktioner inden vi drager afsted :)

Hæfte med bønner, sange og digte :) og madpakke :)

Udsnit af alterdugen - den var så flot, at den måtte jeg havde billeder af :)

Udskæringen i kirken - kunne måske blive inspiration til strik :)

Så er vi klar til afgang udenfor kirken i Skopun :)

Pause med mad til sjælen :)

Der var en del tåge og regn, men jeg syntes det passede godt til en pilgrimsvandring, så man ligesom fik fred til at synke ind i sig selv, uden at blive forstyrret af udefra kommende indtryk.

Søndag morgen regnede det temmelig meget, så vi tog bussen til Sandur, og da vi ankom dertil, var det blevet tørvejr. Vi vandrede i stilhed på stranden der og oppe mellem sandgryderne.

Afslutningen på stranden var at vi lagde os i cirkel i en gryde, hvor Kristine Hestbæk havde en andagt, og vandrede vi videre i stilhed.

Her er nogle farver mine øjne blev fanget af - en lilla brandmand, sort og brun tang, og så sandet i flotte grå nuancer.

Fugle på stranden - syntes det så så flot ud med spejl-effekten i vandet.

Fodspor i sandet og lysende grønt tang 

Jeg bliver altid betaget af dug og dråber i naturen, så det var oplagt at fange dråberne på fjeren gennem kameralinsen, men først efter flere forsøg lykkedes det at få et godt billede :)

Som vi vandrede videre begyndte det at regne igen, men efter en times vandring fandt vi ly bag et fårehus, hvor vi havde nadver i Guds storslåede skaberværk.

Senere spiste vi vores madpakke i et hyggeligt hus undervejs til Skopun, med flere fortællinger fra Randi og oplæsning af en historie, hvorefter vi fortsatte vores vandring til Skopun kirke, hvor vi samledes igen og talte om turen.

En rigtig god tur, sammen med hyggelige, behagelige og interessante mennesker - en tur jeg absolut vil anbefale :) og slutter med Johannes Møllehave :

Svært med trøstende ord

når du lever med smerten

Men du ta´r fejl, når du tror

du skal flygte fra verden

Du er det lys som blev tændt,

du skal varme og lyse.

Slukkes det lys som blev tændt,

er der fler´ der må fryse.

Tro at livet fornyes,

uden tro går det næppe.

Ingen bør sætte sit lys

under mismodets skæppe.

Du er det lys der blev bragt,

trods de tungeste dage.

Husk hvad der engang blev sagt, 

sæt dit lys i en stage.

Vantro er mismodets gys,

pas på vægen og luen.

Og lad det skinne dit lys,

for dem alle i stuen.