mandag den 7. februar 2011

Gamle broderier

I efteråret købte jeg dette billede sammen med flere andre broderier med tanke på, at jeg kunne bruge det i forbindelse med et eller andet re-design - ny pude, taske eller lignende.

Men da jeg så kiggede nærmere på billedet, og så alle de broderede detaljer, nænnede jeg ikke at klippe det i stykker, så det står fremdeles i mit syværelse til inspiration.

Hver gang jeg ser nærmere på det i disse dage, så kommer jeg i tanker om ferier sydpå med varme, sol og sommer - jeg trænger rigtig meget til sådanne tanker for tiden - lavtrykkene bølger ind over øerne, og hele sidste uge havde vi blæst i orkanstyrke skiftevis med haglbyger og regn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar