Som jeg fortalte om og viste jer i går aftes, sad jeg flittigt og syede punge af cykelslanger. Jeg havde tømt postkassen tidligere på aftenen, og mellem aviser og andre breve var der en konvolut fra Husflid i Danmark og ud fra størrelsen kunne jeg se, at medlemsbladet var i. Jeg ville dog ikke afbryde syningen, så jeg gemte bladet til i dag og da var min overraskelse stor. I sidste blad opfordrede de læserne til at sende billeder af broderi til redaktionen, men jeg syntes ikke at det jeg havde broderet var noget særligt, så det slog jeg ud af hovedet. Imidlertid modtog jeg en mail fra Bettina Andersen (som jeg har fået undervisning af), som opfordrede os som hun havde undervist, til at tage vores broderier frem, tage nogle gode billeder og sende dem til Husflid. Jeg tog så nogle billeder, af nogle helt forskellige ting jeg havde lavet, og sendte dem afsted. Og kan i så gætte - mine billeder var der sammen med flere andres utroligt flotte billeder i bladet, og så syntes jeg at også mine bloglæsere skulle få et glimt af det jeg har lavet.
Det første billede er en detalje fra tørklædet jeg har broderet til min nationaldragt - jeg har først tegnet blomsterne, som vokser i naturen her på Færøerne, og har så til sidst broderet dem. Sættet består af tørklæde, forklæde og kyse, og vil i se hele sættes, kan i tage et kig på min hjemmeside www.majkenhammer.dk, under håndarbejde.
Et andet billede er fra en opgave jeg lavede i undervisningsforløbet med Bettina Andersen, og består det af en blanding af maskinbroderi og broderi i hånden.
og så er der en skulptur med et motiv i maskinbroderi
Det er et smukt broderi, du har på din nationaldragt, laver du selv hele dragten?
SvarSletTak for kommentaren.
SvarSletNej, jeg har købt håndvævet stof til skørtet, men syet skørtet selv. For tiden er jeg i gang med at strikke trøjen, men det går langsomt, da der er så mange andre spændende ting jeg hellere vil lave.
Det er en fantastisk original skulptur du har lavet. Og jeg er vid med det lille broderi - så sirligt lavet.
SvarSletTak for - Jeg er også selv meget glad for skulpturen.
SvarSlet