fredag den 8. februar 2013

Vinter udstyr :)

Som i har set på min blog, så får vi en orkan forbi øerne af og til, så for at kunne nyde både godt og mindre godt vejr, må der godt udstyr til :)


I Brugsen købte jeg mig et par gummistøvler forleden, og for at holde varmen bruger jeg disse tykke strømper indeni ;) - håndstrikkede med flotte stjerner - dog ikke strikket af mig selv, sådan noget har jeg desværre ikki tålmodighed til :(


Og detaljerne - de tæller altså hos mig. 

Jeg har længe manglet et par luffer i lammeskind, dem jeg har er adskillige år gamle og repareret utallige gange - dertil kommer at begge mine døtre og min mor elsker dem også, så de "låner/stjæler" dem hver gang de er hjemme/på besøg. I maj i fjor var jeg på Island, og så jeg ledte efter luffer og jeg fandt skam nogle. Døtrene fik hver et par almindelige henholdsvis grå og sorte, men til mig selv købte jeg disse :)

- selvfølgelig syet sammen med pink tråd ;)

torsdag den 7. februar 2013

Lidt overraskende :)

Forleden havde min mand og mig perlebryllup - i må selv finde ud af hvor mange år det betyder vi har været gift ;) - jeg tør ikke sige det rent ud ;)

- og i dagens anledning overraskede han mig med denne skønne buket








- som i kan se, så blev jeg så glad, at den blev fotograferet fra alle mulige vinkler :)

Køb af blomster er ikke hans stærkeste side, men jeg kunne ikke ønske mig en bedre Handyman til udførelse af diverse krea hjælpemidler - måske for dygtig, da andre regelmæssigt også booker ham til alt muligt ;)



onsdag den 6. februar 2013

Bestillings arbejde ;)

Arbejde på bestilling - det kan jeg ikke så godt lide, men forleden lod jeg mig overtale, og nu til aften er det blevet færdigt 


Der blev bestilt en lille pung, med pink lynlås og dette foer 


- så nu til aften har jeg lavet to :)  er spændt på om vedkommende bliver tilfreds ;)


Denne bunke gamle læderjakker ligger på gulvet i syrummet og venter på at blive ordnet - d.v.s. at jeg klipper foeret væk, og ærmer og bol op, så det bliver nemmere at have i "lageret" - hvornår mon det bliver til noget andet - punge, tasker, puder o. lign. ? ? ?


mandag den 4. februar 2013

Lige et til :)

Nu til aften er nedenstående billede lagt ud på Facebook.

Selv for os som bor her på øerne, er billedet fantastisk - kunne tænke mig at have været der i dag - det som i ser over fjeldet op mod himlen er havvand ! ! !


Billedet er taget fra vejen som ligger langs vandet, som ligger på flyvepladsens modsatte indflyvning, i forhold til billedet jeg viste i forrige indlæg.

Billedet er specielt på den måde, at det store vand i forgrunden ligger 30 meter over havoverfladen, og det er den voldsomme brænding fra søen nedenunder vandfaldet Bøsdalafossur, som løber ud i havet, som ses over fjeldet.

Færinger - lidt specielle ;)

Vi må vel være lidt specielle, ellers var vi nok forlængst flyttet fra disse øer - jeg tror opvæksten her giver os noget helt specielt - fightervilje og vovemod blandt andet :)

Lige et par billeder mere - det som jeg synes er specielt med dette er, at manden i billedet ikke løber væk fra havet/bølgerne som kommer ind, men mod vandmasserne - uden tvivl for at bjærge noget 


- og så er det billeder fra andre fotografer - denne starter med vejrkortet da vi ligger lige midt i orkanen 


'

Billedet ovenover er fra Vágoy - der hvor flypladsen ligger :) - lige i indflyvningen ;)


- her Vágseiði ved bygden Vágur, som er min fødebygd og hvor jeg boede til jeg var 16 år :) - læg mærke til solen som kæmper med skyerne, men


sådan kan det også være i Vágur min fødebygd, så i behøver ikke være så forskrækkede, men kom og besøg os og se vores flotte natur :)

Det blæser ;)

Så bliver vi igen husket på, at det kun er februar måned vi befinder os i årstidsmæssigt.

I dag ser vejrkortet således ud nu ved middagstid ! ! !


Der er meldinger om, at bølgerne er knap 17 meter høje omkring øerne, færger og busser er aflyst, og flyene kan ikke lande, så nu går vi i hi nogle timer endnu.

Godt man har nogle krea-projekter på lager, god kaffe og salat- og kagerester fra ældste datters fødselsdag i går - så det går nok :)

Orkney Beachcombing har dette vejrkort over havet fra Island til Irland og Skotland



Her kan i se stormens rasen i billeder


Her følger man med vejret, men bådene var ikke slæbt langt nok op på land :(