tirsdag den 14. februar 2012

Undervisning i brug av cykelslanger

Seneste efterår var jeg på lærerskolen her som gæsteunderviser en eftermiddag - der var undervisning i glas, en slags efteruddannelse af folkeskolelærere. 

Muligheden stammer fra, at jeg sidste vinter for første gang prøvede at arbejde med glas på et aftenskolekursus. Der blev megen eksperimenteren, så jeg stod med nogle flade og aflange "perler" i glas, som jeg ikke vidste rigtig hvad jeg skulle stille op med. 

Resultatet blev at jeg kombinerede "perlerne" med cykelslanger, og brugte o-ringe i metermål at trække slangestykkerne på :)  Det bagerste armbånd er flettet af samme o-ringe i metermål - indkøbt på byens skibsværft - i kan tro de gloede lidt dernede, mændene altså, da jeg spurgte efter o-ringe, både som ringe og i metermål ;)


Armbånd - nærbillede


Dette blev så resultatet, som blev vist frem på udstillingen som aftenskolen havde sidste forår. Læreren syntes dette blev så vellykket, at det kunne være sjovt at vise hans folkeskolelærere, som var til undervisning i glas  :)


Sidste lørdag blev jeg kontaktet igen og spurgt, om jeg kunne undervise en gang til, og det var jeg rigtig glad for, og i den anledning lavede jeg disse to armbånd, hvor jeg trak slange-stykkerne på elastik denne gang :)

Og så får I lige nogle billeder af det som var lavet på kurset inden jeg ankom :)

 
Disse ophæng er lavet af børn med vinduesglas og er glasskår af forskellig slags ovenpå - glasskårene er fundet på stranden, så bølgerne og stenene havde slibet kanterne forinden :)


Lækre råvarer :) 

 Og så forskelligt til inspiration ;)





- jeg glæder mig til at komme på kursus selv den 23. i denne måned :)

3 kommentarer:

  1. super kombination glas og gummislange .. hvordan får du glasrelieferne samlet med varme eller lim? jeg må lære noget mere om hvordan glas opføre sig det virker som et super spænende materiale til billekunst i 4-5 klasse..
    hav det godt knus Ida

    SvarSlet
  2. De løse dele samles med lim, så delene ikke forskyder sig, og ellers så smelter det hele sammen i ovnen under brænding :)

    SvarSlet
  3. Nøøøj hvor ser det spændende ud. Har altid haft lyst til at prøve at arbejde med glas.
    De er nogle fine ting du har fået lavet

    Stine:)

    SvarSlet