søndag den 16. september 2012

Nikita - sweateren endelig færdig :)


Så blev sweateren endelig færdig - nu til morgen stod solen så flot ind gennem vinduerne, så i får billederne med nogle solstrejf
:)

Selve midten af blusen, og den spændende del af strikningen :)


Som de fleste af jeg kender, så har man både det ene og det andet på "lageret", så jeg prøvede mig frem med garn, og det som blev strikket var 1 tråd Kambgarn fra Ístex og to tråde Kidopale fra Fonty på pinde nr. 7. Selve bolen - er det rigtig benævnelse på dansk ? på færøsk siger vi "bulurin", er strikket lige efter opskriften, men indtagningerne i ærmerne passede ikke, så der blev strikket og pillet op nogle gange :)  men jeg er tilfreds med resultatet :)


For en tid siden fik jeg "noget hæklet" forærende - det er vistnok at komme omkring glas og så lys indeni, men jeg prøvede "det" på mine Eva Solo glas som jeg bruger til Caffe Latte


- og som i kan se, så passer de perfekt - en elegant løsning så man ikke brænder fingrene :) - måske skulle man prøve sig frem med hæklenål og garn og lave nogle flere :)

Jeg skrev i sidste uge, at jeg skulle på marked, men da jeg havde pakket bilen og var klar til at tage afsted ringede arrangøren og sagde, at markedet var aflyst. Markedet skulle specielt være i anledningen af, at et stort turistskib skulle anløbe Klaksvík, men p.g.a. at vi igen fik en orkan ind over os, havde skipperen taget afgørelse om, ikke at anløbe Færøerne, men i stedet sejle i udkanten af orkanen og direkte til Island :(

Nu har samme arrangører igen indbudt til marked her i byen på Hotel Hafnia, og jeg har sagt jeg deltager - man er vel optimist :)

Ugen bliver travl, først kommer datteren og svigersønnen til øerne,  jeg skal lave markedsforberedelser til markedet og på strikke-kursus i Nordens Hus - så er det med at huske kameraet og få taget billeder, så der kan blive lidt inspiration til mine trofaste læsere :)


2 kommentarer:

  1. Hold da op et flot arbejde med den trøje. Virkelig flot :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er den blevet flot din trøje.
    de der hæklefiduser til glas er geniale og de er rigtig nemme at hækle selv. der er mange variationsumlighedder men min erfaring er at bomuldsgarn er bedst til formålet og bomuldsgarn kan jo fås i alle regnbuens farver
    mange knus til dig

    SvarSlet