onsdag den 18. januar 2012

??? Orkan/er

Nu har vi så igen en orkan over os - det siger måske nogle af jer ikke så meget, men dette billede blev taget i dag af den nordligste bygd her på øerne Viðareiði - det hvide ind over land er altså havvand som vinden trykker og blæser ind over marken - heldigvis er der ingen bolighuse på det sted, men der er ikke lang afstand til kirken og de andre huse på billedet 


Og vejrkortet ser således ud i skrivende stund ! ! ! 


og denne bil flyttede vinden i bygden Nes på Suðuroy - bygden hvor min svigermor blev født og hvor en stor del af familien endnu bor



For lidt siden ringede min datter og spurgte:  "mor bliver der mere vind" - hun er på arbejde på en tankstation lige nu, og skilte og andet tilbehør var begyndt at flyve rundt og de prøvede at få diverse løst udstyr indenfor, men det var rigtigt svært og også farligt - al færge- og bustrafik standsede efter middag og flyselskabet Atlantic Airways har også aflyst deres afgange. 

Min ældste datter tog heldigvis afsted med flyet i går, og hun havde en god flyvetur til København - hun skal videre til London i morgen, så jeg håber ikke orkanen skal den vej 

mandag den 16. januar 2012

IT og kreativitet

Udviklingen indenfor IT går rigtig stærkt - da jeg var barn, var der hverken TV, mobiltelefoner eller computere, og først da jeg var stor pige, kom der TV. Gennem nogle år har jeg været i bestyrelsen for Husfliden her på Færøerne, og der i foreningen og mellem medlemmerne kunne man rigtig mærke, hvor stærkt det er gået med teknikken, og hvor forskellige holdningerne til teknikken er. Nogle af den ældre generation benytter sig af tilbuddet om undervisning i brug af computer i ældrehuset Tilhaldið her i Tórshavn, mens andre afviser det fuldstændig, og andre igen er midt imellem.

Jeg er medlem af foreningen Gavstrik, og i det seneste medlemsblad jeg fik var der mange anmeldelser af spændende strikkebøger - blandt andet denne Close af Lisa Renner, som min lokale boghandler bestilte hjem til mig - lad jer ikke distrahere af baggrunden i billedet ;)


og så kommer det som jeg synes er mest interesant - det er firkanterne midt i selve opskrifterne, som i kan se på billedet nedenunder og som hedder QR-koder ;)


Om man er i tvivl om nogle teknikker, så skanner man bare de QR-koder som står i opskrifterne. Til brug for det må man have en Smartphone, I-Phone eller en I-Pad, og så ender man inde her på internettet/YouTube


og så ser man strikketeknikken demonstreret live - jeg kan endvidere informere om, at der i bogen også er gode billeder af forskellige teknikker. Meningen var at tage flere billeder som bedre viste når jeg førte I-Padden over koden i bogen, men det går så hurtigt at det var ikke muligt for mig at tage billeder - man er jo heller ikke prof fotograf vel :)





søndag den 15. januar 2012

Langtidsstegning :)

Købte forleden dag bladet Mad ! og fik der inspiration til en simre-ret - jeg havde en lammekølle i fryseren som optøet kom i en stegegryde sammen med disse gode sager 


og efter tre timers simren i ovnen så det således ud


og det smagte liges så godt som det ser ud på billedet ;)

1 lammekølle 1,4 kg, 8 gulerødder, 8 kartofler, 2 rødløg, 2 almindelige løg, 2 fed hvidløg, peber, salt , Herbes de Provence og en flaske Nordic cider fra Føroya Bjór

lørdag den 14. januar 2012

Kagefabrik

I dag har der været rigtig kagefabrik her, så der bliver vist nogle billeder - kagerne er ikke pænt arrangeret, da de skal ud af huset ;)


Klar kagepynt - dampede æblebåde og æblejuice


Kvark kage med dampede æblebåde i æblegele :)


Cup cakes med rabarberstykker, pyntet med vaniljesmørkrem og fondant blomster og blade, og så de  før omtalte Bingo-kugle marengs ;)

søndag den 8. januar 2012

Musselmalet mega - inspiration

Efter at have set Stines blog kom jeg i tanker om, et projekt jeg lavede for nogle år siden. Jeg tog en uddannelse hos Bettina Andersen, og var en af opgaverne i modul 2 "Fra indtryk til udtryk" sålydende:

Dansk design/Færøsk design 

- og skulle der broderes en brugsgenstand, som viste  både dansk/færøsk design og moderne broderi


Mit udgangspunkt blev denne håndstrikkede handske - jeg har en svaghed for at gemme ting, for tænk hvis de kan genbruges i en eller anden sammenhæng. Handsken er slidt hul flere steder på den anden side, og inden den blev gemt i "mine gemmer", kom den i vaskemaskinen sammen med nogle denim jeans og blev filtet godt, så den blev ret lille. I forbindelse med opgaven, lagde jeg handsken under låget på en kopimaskine og forstørrede motivet, og så "a la Musselmalet", brugte jeg dele af motivet, som blev maskinbroderet på håndlavet filt, ved hjælp af vandopløseligt plast. Både den hvide og grå filt er filtet ved hjælp af tørretumbler.



Den hvide kaffevarmer en fra et stort stykke hvid filt med silkebagstykke, mens  den grå er lavet af en rest filt fra dette frakkeprojekt



hvor jeg først farvede store stykker gase gråt, og derefter filtede grå uld ned på gasen 




Nærbillede af maskinbroderiet


De andre kaffevarmere jeg lavede, de større er til Bodum stempelkande  8 kopper og de mindre  er til 4 kopper - om det har interesse, så er de til salg :)

torsdag den 5. januar 2012

Magi

Godt nytår til alle jer som læser min blog.

Her ved årets start funderer man over mangt og meget - jeg har ikke så mange faste læsere registreret, og har nogle gange tænkt over, om jeg skulle blive ved med at poste indlæg, men gennem november og desember måned, da jeg har besøgt/deltaget i  forskellige julemarkeder, har mødt mange mennesker som har fortalt, at de følger min blog og da jeg bor i et lille samfund kan jeg med lethed konstatere at de ikke er registrerede. Dette har glædet mig meget at høre, så jeg vil fortsætte at poste forskelligt, som jeg håber mine læsere vil finde interessant.

Det første jeg vil vise jer et lidt specielt billede fra min hjembygd, hvor årsskiftet bliver fejret - dette billede synes jeg er rigtigt flot -  taget af en islænder


Det som foregår forud dette billede er, at der er en nytårsfest, som man melder sig til, der er god middag med underholdning og så omkring 23.30 gør man sig klar til det vi kalder fakkelbæring og bål - der laves en del store fakler klar og et bål. Da jeg var barn var der et mægtigt bål, hvor alle i bygden bidrog med alt muligt brændbart, men nogle gange blev det så stort, at der var fare for de omkring liggende bygninger. De seneste år er det blevet mere arrangeret, og har der været en gammel båd som bliver brændt (se billede).

Fakkelprocessionen starter et sted i bygden og undervejs går man først gennem en portal hvor der står 2011 i brændende tal og senere gennem en portal med årstallet 2012, og til sidst bliver alle faklerne smidt over båden.

Fejringen af årsskiftet har været markeret i Vágur alt det jeg kan huske, og de senere år er den mere arrangeret angående fakkelbæringen og bålet. Der er kommet en bestemt plads til selve bålet, ved siden af disse fakkelbærere smedet i jern


Mens fakkelprocessionen går gennem bygden, bliver der skudt lidt fyrværkeri, men da faklerne er kastet på bålet, bliver der skudt meget flotte raketter til vejrs og affyret andet flot fyrværkeri.

Bagefter er vores tradition at gå hjem og spise rejecocktail og kransekage :)