mandag den 16. januar 2012

IT og kreativitet

Udviklingen indenfor IT går rigtig stærkt - da jeg var barn, var der hverken TV, mobiltelefoner eller computere, og først da jeg var stor pige, kom der TV. Gennem nogle år har jeg været i bestyrelsen for Husfliden her på Færøerne, og der i foreningen og mellem medlemmerne kunne man rigtig mærke, hvor stærkt det er gået med teknikken, og hvor forskellige holdningerne til teknikken er. Nogle af den ældre generation benytter sig af tilbuddet om undervisning i brug af computer i ældrehuset Tilhaldið her i Tórshavn, mens andre afviser det fuldstændig, og andre igen er midt imellem.

Jeg er medlem af foreningen Gavstrik, og i det seneste medlemsblad jeg fik var der mange anmeldelser af spændende strikkebøger - blandt andet denne Close af Lisa Renner, som min lokale boghandler bestilte hjem til mig - lad jer ikke distrahere af baggrunden i billedet ;)


og så kommer det som jeg synes er mest interesant - det er firkanterne midt i selve opskrifterne, som i kan se på billedet nedenunder og som hedder QR-koder ;)


Om man er i tvivl om nogle teknikker, så skanner man bare de QR-koder som står i opskrifterne. Til brug for det må man have en Smartphone, I-Phone eller en I-Pad, og så ender man inde her på internettet/YouTube


og så ser man strikketeknikken demonstreret live - jeg kan endvidere informere om, at der i bogen også er gode billeder af forskellige teknikker. Meningen var at tage flere billeder som bedre viste når jeg førte I-Padden over koden i bogen, men det går så hurtigt at det var ikke muligt for mig at tage billeder - man er jo heller ikke prof fotograf vel :)





1 kommentar:

  1. Ja, IT er helt sikkert en verden, hvor udviklingen går rigtig stærkt, så der er ikke noget at sige til, at mange har svært ved at følge med. Har man lyst kan det dog godt lade sig gøre, min mor på 85 år har egen PC; hun mailer, læser nyheder, bruger netbank og finder ud af, hvornår min far kan se fodbold i TV.

    SvarSlet