tirsdag den 15. maj 2012

Lang week-end i Reykjavík



Sidste week-end var jeg sammen med mine kolleger i Reykjavik - Islands hovedstad. I får lige nogle billeder fra min strejfen rundt i byen  :)

Lørdag morgen var jeg til rundvisning i Harpan - det nye musikhus i Reykjavík

Her ser i bygningen udefra - den var lige så vidunderlig som jeg havde fået beskrevet :)


Huset bliver brugt hele tiden, og da vi kom gennem dette rum, var der nogle der øvede til et dramastykke - bemærk væggene i rummet, de er i flere lag, ydervægge, mellemrum og lameller, alt lavet således at akustikken er optimal, uanset om rummet bruges til forelæsninger eller musik.


Nærbillede af lamellerne - som i kan se er de ikke ens, og nogle drejer, også var der installeret lys, således at når det blev sat i gang via en computer var det styret således, at det lignede Nordlys gennem rummet 


Selve facaden og inde i bygningen var loftene i det store rum lavet i kuber. I første omgang kom jeg til at tænke på bi-kuber, hvor bierne laver sådanne rum at lagre honningen i, men jeg fik forklaret, at inspirationen var kommet fra en bestemt formation af store sten, som er blevet dannet i tidernes morgen, som kaldes "stabbagrót", som vi også har her på Færøerne :)


Her kan i så se et lille udsnit af "stabbagrót", hvorfra inspirationen er, og som er placeret på en gade i byen Reykjavík


På min vej gennem byens gader besøgte jeg butikken Kraum ,


hvor jeg så denne torsk, som var lavet til en lampe - jeg spurgte pænt om lov at tage billede ;)


Lidt traditionel grafitti :)


- og så lidt utraditionel grafitti :)


Lørdag aften spiste vi middag på Fiskafelagið, hvor forretten blev serveret i denne skål - jeg kunne  ikke lade være at tage billede, fordi da jeg var barn havde min mor samme slags ildfaste skål


- så vidt jeg husker, fik jeg mest fiskefrikkadeller serveret fra skålen, mens vi her fik en pragtfuld fiskeret :)


Om søndagen var jeg til gudstjeneste i Hallgrímskirkjan, og på min vej derop til kirken kom jeg forbi denne søde båd - da jeg var barn foldede min far altid sådanne både af aviser, og vi kom dem tit på hovedet som hatte - stadigvæk når min far sætter sig ned, og der findes et papirark i nærheden, så folder han små søde papirbåde :)


Indgangsdøren til kirkerummet 


selve kirken med de flotte loftshvælvinger 


og den vidunderlige døbefond

Efter gudstjenesten gik vi op i tårnet på kirken - med elevator hvor der blev trykket på 8 ;), så vi var laaaaangt oppe


Reykjavik fra tårnet i Hallgrímskirkjan - bagerst midt i billedet ser i en rund kuppel, det er restauranten Perlan, som drejer rundt mens man spiser, så i løbet af 2 timer, så har man set Reykjavík alle 360 grader rundt :)


Reykjavík sky-line fra Hallgrímskirkjan


Flot mosaik dekoration ved havnen - jeg tror bygningen blev brugt af det som svarer til Told og Skat


Den flotte udsigt til det skiftende vejr, mens vi spiste i Perlan søndag aften



Nogle skønne ting kom med hjem i kuffferten - dem skal i se så snart jeg har taget billeder af dem ;)

onsdag den 9. maj 2012

Verden i sort

Min verden 

- den har alle regnbuens farver

jeg elsker at sidde ved vinduet og se ud over fjorden 
følge naturens luner - stille, storm, orkan,  sol, regn, tåge
sidde på en fjeldtop og se ud over vores vindunderlige øer i al slags vej i skiftende årstider
og opleve alt når jeg vil selv - uden at være afhængig af andre

men

nu til aften har jeg i 2 timer været i SORT
uden på nogen måde at være gået i SORT

men

har haft en vidunderlig oplevelse i SORT

I to timer har jeg været til konsert i Nordens Hus her i Tórshavn i SORT - totalt mørke, hvor musikere og sangere fremførte vidunderlig musik og sang, så jeg flere gange var rørt til tårer. 

Bagrunden for koncerten er, at Blindeforeningen her på Færøerne fylder 40 år i år, og fejrer det med forskellige arrangementer, hvor vi seende kan opleve hvordan de blindes verden er.

Der har været spisning på Hotel Føroyar i totalt mørke og i aften var der så konsert i totalt mørke, og det var en speciel og vidunderlig oplevelse, som jeg aldrig kommer til at glemme.

Musik og tekster af Stevie Wonder og Ray Charles, som begge er blinde, blev spillet af et husorkester i starten og slutningen af koncerten, og så var der optræden af forskellige sangere og musikere fra Færøerne, hvoraf nogle fremførte egen musik og tekst, og ind imellem hver gruppe, blev der afspillet lyde, således at vi kunne fornemme, hvorledes der var at være blind i forskellige omgivelser. F. eks. var der dyrelyde, trafik, mennesker i butikcenter, tordenskrald, alle tænkelige dagligdags lyde, som vi seende slet ikke tænker over, men som i mørket blev meget intense.

Og så bagefter tænkte jeg også på, alle de mennesker som har været involveret i projektet, f.eks. sagde formanden i Blindeforeningen, at "lysmanden" i Nordens Hus havde udtalt, at dette havde været hans største opgave nogensinde - at skulle totalt mørkelægge alt, selv de elektriske instrumenter og andet elektronisk udstyr, som jo har alle de her små grønne, røde og hvide lys - og så alle musikere og sangere, som i buldermørke gik ind og ud af scenen kun med hjælp fra forstanderinden på Blindeinstituttet her. 

- når man tænker arrangementet igennem er man bare uden ord - men en oplevelse for livet rigere



Og sangen og musikken - det kan jeg bare slet ikke beskrive, fornemmelsen af at sidde der i buldermørke og bare sanse sangen og musikken - så om i nogen gang kommer ud for, at have mulighed for at gå til en lignende arrangement, så kan jeg bare anbefale det :) 




søndag den 6. maj 2012

Igen pakke fra London

Så fik jeg igen pakke fra London :)


Datteren kender mine svagheder - toffe fra Thorntons, en ny smagsvariant fra Aero og pinde (husker ikke lige navnet på dansk) med frugtsmag - jeg synes bedst om navnet på norsk - der siger de: Kjærlighet på pinne :)))))


Der var også adskillige lynlåse i lækre farver :) købt i Acton hos hendes lokale skrædder :)



- og som i måske kan se, så passer de sammen med farverne på disse bånd, jeg viste jer forleden dag.

Jeg tror det er yderligere hentydninger fra datteren om, at hun helst ser jeg starter på hendes "ønskeliste" på ting i læder ;) men endnu er der for mange ufærdige projekter og en udenlandsrejse i nærmeste fremtid, så hun må have lidt tålmodighed endnu ;)

lørdag den 5. maj 2012

Aftenskolen/glas

I vinter nærmere 4 aftener i februar/marts måned var jeg til undervisning i glas på aftenskolehold. De er lidt svært at arbejde med glas, når man ikke kender særlig meget til det, og glasset opfører sig ikke ens under brændingerne, og alt efter hvilke ting man laver, så skal der også være forskellige temperaturer i ovnen.  

Her ser i en frugtskål jeg lavede - meningen var at stykkerne skulle have skarpere kanter, men som i kan se, så har den fået runde former, nogle ender næsten som dråber, men den er fint buet i bund/sider :)


Vi havde blot fire timer hver aften, og slibningen tog ret lang tid, med slibemaskinerne som var der, men det blev så til disse to piger :)- jeg synes udtrykket i ansigterne er, ligesom de er lidt vrede, men øjnene er bare prikker med glasmaling, mens den streg som går fra øjnene ud til kanten, er metallet som jeg måtte lægge ind i glasset inden brændingen, da jeg skulle have det til at hæfte håret med efter brændingen - bedre en anden gang ;) kjolerne syntes jeg lykkedes godt, med den søde blomsterbort forneden :)


- og så til dette her - næsten som da man som barn forestillede sig Aladdins hule i eventyret - jeg har endnu engang lavet smykker til nationaldragten (var ikke helt tilfreds med dem jeg lavede sidste vinter), da mine piger ønsker sig en mere utraditionel nationaldragt


Således kommer det til at se ud foran, når de små stykker er syet på trøjen, brosjen sat fast øverst og så spændet nederst omkring livet


- nu mangler jeg at montere brosjen og spændet - jeg tror jeg vil finde materialer til det hos Læderiet eller Skindhuset :) - og så skal der findes stof til skørterne og derefter strikkes trøjer - uha uha det kommer til at tage tid :( - men det gør ikke så meget, vi har allerede de rigtige dragter med sølvsmykker og broderede tør- og forklæder 

fredag den 4. maj 2012

Gæster på "mit sted" i fjeldet :)

I forgårs startede jeg med at sy, så snart jeg var kommet fra arbejde (havde tidligt fri), men vejret blev så godt, at resultaterne blev stablet i en bunke, og så tog fruen afsted til "sit sted" ude i fjeldet. Med mig havde jeg min termoflaske og Lisa Marklunds bog sorthvid.



Da jeg havde lavet mig en Cappucio, og sat mig rigtig godt til rette for først at nyde solen nogle minutter, blev der er utroligt skræppen rundt mig. Jeg afventede lidt, men det blev ikke bedre, det virkede ligesom der var nogle fjerklædte individer i nærheden, som var lidt irriterede. 

Da jeg så satte mig op igen og begyndte at kigge rundt omkring mig og mit lille vandhul fandt jeg ud af, at jeg var omringet af en flok gæs, som muligvis havde tænkt sig at få sit aftenbad i "mit" lille vand ;)

Så kameraet kom frem og her er nogle billeder :)


Jeg har et godt compact kamera, men her kunne jeg tænke mig en af de der lange linser ;)


- kan i se gåsen midt i billedet ?




Damen overfor gjorde sig lidt kost overfor herren :)



Midt i billedet kan i se herren som en lille prik på himlen, som blev ved med at flyve rundt om damen til højre for stenen ( halsen stikker op mod horisonten - klik på billedet for forstørrelse), alt imens de udførte en hel duo, med alle deres skræppelyde :) rigtig sjovt at høre på :)

Jeg opgav til sidst og overlod vandhullet til gæssene at hygge sig i - jeg havde blot nogle få kilometers gåtur, så var jeg hjemme, mens gæssene skal flyve adskillige hundrede kilometer mere nordpå, inden de kommer til det sted, hvor de kommer til at bygge rede :)

onsdag den 2. maj 2012

Lidt hjælp fra jer i blogland :)

Jeg ved ikke hvordan i har det, men jeg har valgt at sy etiketter/labels på det jeg laver, og da det var ved at tynde ud i beholdningen, har jeg skullet bestille nye, og så tænkte jeg at jeg samtidig ville friske dem op lidt. Før har jeg bestilt fra Scannex og denne gang valgte jeg Ikast etiket

- og her kan i så se dem forside og bagside :)


Det øverste er fra Ikast etiket og det nederste fra Scannex - hvad kan i derude best lide designmæssigt ?


- og så kommer som altid hos mig - de tekniske detaljer.  Mærkerne er ligesom vævet på hver sin måde, og uden at prøve at have syet Ikast-etiketten på noget stof, vinder Scannex etiketten hidtil. Mærket fra Ikast er meget "blødt" i det, og etiketterne er limet på papirstrimler ligesom fra Scannex, men vævningen gør, at da jeg skulle trække det fri af papirstykket med lim, så var det svært, og om i kigger nærmere på bagsiden hvor blomsten er, så kan i se hvordan limen har siddet fast i løkkerne, og blomsten/strimlen blev trukket sammen, og jeg måtte så glatte og hive i trådene for at få den pæn igen :(   

Engang jeg klikkede mig frem i blogland, faldt jeg over en svensk hjemmeside med stof-etiketter, men trods søgning har jeg ikke fundet den igen, så om nogen ved om andre firmaer som laver etiketter, er i velkommen at skrive/lægge kommentarer til mig om det :) 



For lidt siden kom posten forbi, og jeg fik det sidste nummer af Husflid, så aftenlæsningen er reddet :)


- alt dette rod skulle helst, med nogle timers syning blive til clutches og punge, men da solen skinner fra en skyfri himmel tror jeg, at jeg om en times tid drager på vandretur ud i fjeldet. I aften skal jeg til "stilaften" hos Østrøm - der bliver lidt godt til ganen, fremvisning af tøj fra Soul Made og til stede bliver 2 stylister til 30 damer, så der skulle man kunne få nogle gode råd om, hvordan man best bliver "stylet op" sommeren ;)  :)