onsdag den 9. maj 2012

Verden i sort

Min verden 

- den har alle regnbuens farver

jeg elsker at sidde ved vinduet og se ud over fjorden 
følge naturens luner - stille, storm, orkan,  sol, regn, tåge
sidde på en fjeldtop og se ud over vores vindunderlige øer i al slags vej i skiftende årstider
og opleve alt når jeg vil selv - uden at være afhængig af andre

men

nu til aften har jeg i 2 timer været i SORT
uden på nogen måde at være gået i SORT

men

har haft en vidunderlig oplevelse i SORT

I to timer har jeg været til konsert i Nordens Hus her i Tórshavn i SORT - totalt mørke, hvor musikere og sangere fremførte vidunderlig musik og sang, så jeg flere gange var rørt til tårer. 

Bagrunden for koncerten er, at Blindeforeningen her på Færøerne fylder 40 år i år, og fejrer det med forskellige arrangementer, hvor vi seende kan opleve hvordan de blindes verden er.

Der har været spisning på Hotel Føroyar i totalt mørke og i aften var der så konsert i totalt mørke, og det var en speciel og vidunderlig oplevelse, som jeg aldrig kommer til at glemme.

Musik og tekster af Stevie Wonder og Ray Charles, som begge er blinde, blev spillet af et husorkester i starten og slutningen af koncerten, og så var der optræden af forskellige sangere og musikere fra Færøerne, hvoraf nogle fremførte egen musik og tekst, og ind imellem hver gruppe, blev der afspillet lyde, således at vi kunne fornemme, hvorledes der var at være blind i forskellige omgivelser. F. eks. var der dyrelyde, trafik, mennesker i butikcenter, tordenskrald, alle tænkelige dagligdags lyde, som vi seende slet ikke tænker over, men som i mørket blev meget intense.

Og så bagefter tænkte jeg også på, alle de mennesker som har været involveret i projektet, f.eks. sagde formanden i Blindeforeningen, at "lysmanden" i Nordens Hus havde udtalt, at dette havde været hans største opgave nogensinde - at skulle totalt mørkelægge alt, selv de elektriske instrumenter og andet elektronisk udstyr, som jo har alle de her små grønne, røde og hvide lys - og så alle musikere og sangere, som i buldermørke gik ind og ud af scenen kun med hjælp fra forstanderinden på Blindeinstituttet her. 

- når man tænker arrangementet igennem er man bare uden ord - men en oplevelse for livet rigere



Og sangen og musikken - det kan jeg bare slet ikke beskrive, fornemmelsen af at sidde der i buldermørke og bare sanse sangen og musikken - så om i nogen gang kommer ud for, at have mulighed for at gå til en lignende arrangement, så kan jeg bare anbefale det :) 




1 kommentar:

  1. Sikke da en kæmpe oplevelse; det må tage lidt tid at 'falde ned' igen.
    Sidste år spiste jeg tre retters mad i total mørke, jeg skal love for, alle andre sanser vågner.
    Kunne godt have tænkt mig at opleve musikken i mørket

    SvarSlet