Vores sprog kan så meget - og det kom jeg til at tænke over nu til aften, da jeg skulle til at tage billeder af mit nye strikketøj fordi -
- jeg strikker en Ø
- og jeg spiser Rådne fisk samtidig
- men alt har sin forklaring i ord ;)
Jeg er startet på Ærø - fra Anette Danielsens bog "Kunsten at strikke en Ø"
Jeg har strikket i rigtig mange år - helt konkret kunne jeg strikke inden jeg kom i skole og lærte at læse. Min mors søster lærte mig at håndtere pinde og masker, og resten har jeg lært mig selv ud fra opskrifter, så jeg er ikke god til at "strikke derudad". De seneste år synes jeg, at opskrifterne har ændret sig meget, og tit har der været fejl i dem også, så mange gange har jeg været så irriteret, at jeg har givet op.
Sidste gang jeg strikkede en trøje havde jeg ikke nærlæst opskriften godt nok :)
- da jeg kom til ranglanen forstod jeg ikke ret meget, og syntes der manglede tekst til den og halsen - det viste sig så, at jeg havde læst for lidt i starten, da opskriften startede med at forklare hvordan ranglan og hals skulle strikkes.
Denne gang startede jeg meget fortrøstningsfuld, da Anette Danielsen har udgivet flere bøger, så hun har absolut erfaring i at lave opskrifter.
Jeg udvalgte mig Ærø, åbnede posen fra BonBonland med de før omtalte fisk ;)
- og startede at strikke. Efter nogle omgange syntes jeg, at forklaringen til de efterfølgende pinde virkede lidt underlig, og sendte så en mail til Annette med nogle spørgsmål. Jeg fik hurtigt svar tilbage om, at hendes opskrifter skulle ikke læses forud, men strikkes efterhånden. Tja det gjorde jeg så, og heldigvis fandt jeg ud af, hvad hun mente i beskrivelsen, så hvad mon jeg støder på, næste gang jeg strikker efter opskrift - eller måske skulle man tage sig tid og designe selv ;)
- her ses lidt af det jeg har strikket. Garnet er 100 % uld fra færøske får, spundet på spinderiet hos Mona Olsen i Klaksvig. Mona døde for nogle år siden, og er spinderiet nu nedlagt, så den slags garn fås ikke mere.
Hmm. Ordspil ....
SvarSletJeg har opgivet opskrifter - lidt af samme grund .... Men inspireret kan man da blive ...
Flot er din strik og mon ikke Ærø også bliver ....
Rådne fisk ... Fy da eller uhm...
Smiiiil
Knus