fredag den 12. april 2013

StrikkeklubLækkerier :)

I mandags mødtes strikkeklubben hos mig, og så vidt muligt tiden tillader det, plejer jeg at afprøve nye opskrifter og servere det for damerne. Jeg kan godt lide at prøve nye ting, og det må så strikkedamerne lægge mund og mave til, men det har de ikke spor imod, fordi de synes det er sjovt at prøve nye ting, og for det meste har jeg været heldig, og maden har smagt godt ;)

Denne gang serverede jeg Canapé brød, som jeg havde fundet hos CookieCrumble - formene havde jeg bestilt for en tid siden hos Cakesandmore.dk


Brødene blev smurt med pesto - basilikum, tomat og rucola - og ovenpå lagde jeg parmaskinke med melon, parmaskinke med tomat og rød peberfrugt, røget laks med løg og abrikoskompot og ost med valnød, blomme, blegselleri og honning :)



Bagefter var der lun "Sjæleplejende æblekage" fra Lone Landmand med creme fraiche 18 % ;)


- og til sidst cheesecake brownie med hindbær - det er første gang jeg har bagt brownie med flødeosteblanding ovenpå, men det er absolut ikke sidste gang, fordi kagen smagte rigtig skønt. Til hindbærfyld og pynt turde jeg ikke bruge bærrene naturel, så jeg kom dem alle i en gryde, lod dem tø op og kogte dem så i en 2 minutters tid, lod dem køle helt af, og derefter blandede jeg dem i fløde/flormelis-blandingen.

Strikkedamerne sagde det hele smagte skønt :)


  formeneformene 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar