søndag den 23. december 2012

Køb af julegaver ? ! ? !

Købe julegaver, det gør vi nok alle mere eller mindre for tiden, men det jeg synes er det sværeste er, at forretningerne er fyldt med så lækre ting, at man bliver udsat for en del fristelser, og desværre falder jeg også for dem :(

I som følger min blog har nok opdaget, at jeg så godt kan lide får. Her på øerne har vi en del af dem, og synes jeg at de er så søde - bløde med alle de runde former, at man altid har lyst til at knuse dem. Jeg elsker dem dog ikke mere end, at jeg også elsker at sætte tænderne i deres lækre kød ;)

Nu i desember har vi mange Pop-Up stores her i Tórshavn, og derfor også mange flotte og lækre sager, som ikke ses i hverdagen, og deraf følger desværre, at man nogle gange synes, at man MÅ købe noget specielt man ser, fordi måske kommer det ikke igen ;)

Forleden dag så jeg denne søde te-hætte i en af Pop-Up forretningerne



- og den kom altså hjem med :) - lammet er udskåret i et bildæk, selve hætten er syet af mørkelægningsgardiner fra skibet Norrøna og huen er en rest af stof, som bruges til skørtet i vores nationaldragt :)


- bagsiden er det som lammet siger: "Mæ"

Damerne som syr denne er bosat i Tvøroyri på Suderø, og de kalder sig Brikolasj. Ifølge et opslag i Perlan (forretningen som forhandler deres produkter nu i desember) oplyses der, at udtrykket er fransk og siger, at "man bruger det man har ved hånden" altså det man har lige her og nu og også genbrug.

Ifølge en artikel i avisen nu i desember læste jeg, at de to damer bag Brikolasj havde startet et kreativt værksted, og at de i samarbejde med vores arbejdsformidling havde startet et projekt, hvor 4 arbejdsløse kvinder var kommet i gang på deres værksted. Jeg elsker at høre om sådanne projekter, da de altid udvikler kreativiteten og inspirerer os andre :)

2 kommentarer:

  1. Julen er mere, meget mere end levende lys og fest. Det er ånden i søde venskab, der skinner hele året rundt. Det er eftertænksomhed og venlighed. Det er genfødt håb om fred, for forståelse. Og den gode vilje. Glædelig jul

    SvarSlet
  2. Det er da den skønneste tehætte, jeg længe har set, man bliver da helt glad af at se på den

    Glædelig Jul

    SvarSlet