Ved ikke hvordan det er på dansk, men jeg tror det er som på færøsk, at når man har mange bolde i luften, så kan man også have mange jern i ilden ;)
- og det kan jeg roligt sige, jeg har haft de sidste 10 dage, men nu er der lys forude :)
Julemarkedet er vel overstået, og alle som deltog har meldt ud, at de er meget tilfredse med arrangementet og med salget, så det kan vel ikke være bedre :) - eneste minus bliver nok, at så bliver man hyret igen som arrangør ;)
I morgen er der julehygge med børnene jeg sammen med nogle andre underviser, og i aften har jeg monteret puder - jeg sagde til de unge brodøser, at de skulle ikke regne med at jeg nåede at sy puderne færdige, men det gjorde jeg så alligevel :)
En kat, en bamse og tre blomster :)
Bagefter skal vi voksne have sammenskuds julefrokost, og det plejer at være hyggeligt, med masser af god mad - nogle tager frokostretter med, og andre tager noget med til kaffen bagefter :)
- mine søde bidrag - fragilité - som de godt nok har fået før, men håber at få igen i år ;)
- og så en kage, som jeg plejer at kalde "jule-lagkage" - bundene har hasselnødder i dejen, og mellem bundene er flødefromage, det nederste lag fromage er tilsat smeltet blød nougat, mens det øverste er tilsat Baileys som smagsgiver :) - lige inden jeg tager hjemmefra bliver den øverste bund dækket med et lag pisket fløde og pyntet med pistaciekerner :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar